Svinekød i skiver og tern

 

Wok strimler med chili, forårsløg og kokosmælk
 

 

Personer: 2
Tilberedning: ca. 30 minutter

Ingredienser:
200-250 g strimler af skinkeinderlår
½ spsk olie
salt og peber
1 løg - evt. rødløg
6 forårsløg
frisk ingefær
½-1 lille stærk chili
1½ tsk tørret karry
½ dåse kokosmælk
1 spsk sojasauce
frisk koriander
Tilbehør:
2 dl ris
ekstra sojasauce

Kog risene.

Dup kødet tørt med køkkenrulle.

Varm olien i en wok eller på en stor pande ved kraftig varme. Læg kødet på panden og lad det danne skorpe før det vendes. Kødet brunes 1-1½ minut ved kraftig varme. Tag kødet op på en tallerken og krydr med salt og peber.

Rist løg i tynde både, og forårsløg skåret på skrå på panden i ca. 1 minut. Tilsæt 1 tsk finthakket, skrællet ingefær, chili i små tern og karryen. Vend det på panden og tilsæt kokosmælken. Husk at ryste dåsen før den åbnes, så kokosmælken bliver ensartet.

Skru ned til middel varme og lad det koge i 4-5 minutter. Læg kødet tilbage i wokken. Tilsæt sojasauce.

Smag retten til og server straks retten med kogte ris og evt. lidt ekstra sojasauce. Pynt med koriander.

Tips:
I frisk chili sidder det meste af styrken i mellemvægge og frø. Vil du have en mild chilismag, så brug kun selve frugtkødet.

Click Here!

Energifordeling og
-indhold pr. person
Protein 23%
Kulhydrat 43%
Fedt 34%
2800 kJ