Laks

 

Lakseroulade
 
 

 

Personer: 6

Ingredienser:
3 plader lasagne
100 g røget laks
1 avocado
1 bundt brøndkarse
1 spsk friskhakket dild samt dild til pynt
3 forårsløg
1 tsk reven peberrod
lidt citronsaft

Dildsauce:
½ dl mayonnaise
½ dl creme fraiche
citronsaft og citronskiver
salt og peber
husholdningsfilm

Kom lasagnepladerne med lidt salt i kogende vand. Kog dem, til de er al dente. Kom dem i et dørslag, så vandet løber fra. Skyl dem i koldt vand eller kom dem i koldt vand. Dup dem tørre.
Skyl brøndkarsen. Kom den 10 sekunder i kogende vand. Tag den op og kom dem i en skål med koldt vand. Hæld vandet fra. Pres den forsigtigt tør i et viskestykke. Hak den fint.
Istandgør forårsløgene. Skær næsten hele den grønne top af hvert løg. Skær løghårene af og finhak løgene.
Bland brøndkarse, forårsløg, olivenolie, reven peberrod, salt og peber i en skål.
Halvér avocadoen. Fjern skal og sten. Mos avocadokødet og dryp med lidt citronsaft, for at avocadoen skal holde farven.
Læg lasagnepladerne ud enkeltvis. Bred brøndkarseblandingen ud over hver lasagneplade. Læg skiver af røget laks over. Læg avocadomassen oven på lakseskiverne. Rul lasagnepladerne sammen om fyldet. Pak hver enkelt roulade ind i husholdningsfilm. Stil dem i køleskabet i 2 timer.
Skær hver roulade i skiver á ca. 2 cm.

Bland mayonnaise, creme fraiche, dild, salt og peber i en skål.

Server rouladerne pyntet med citronskiver og dildkviste og med dildsaucen til.

Tips:
Rouladerne kan fryses ned. De skal tages op 2 timer før servering og kan let skæres i skiver á ca. 2 cm. efter 1 time.

5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner

Fryseegnet Click Here!