Kager

 

Vandbakkelser
 
 

 

Personer: 8
Tilberedningstid: 30 min.
Bagetid: 25 min.

Dej:
100 g smør
100 g hvedemel
3 dl kogende vand
3 æg

Fyld:
3 dl piskefløde
1 tsk. vaniliesukker
ca. 1 dl syltetøj

Smelt smørret og bland det med mel i en gryde. Tilsæt det kogende vand lidt efter lidt.
Rør dejen til den slipper gryde og ske.
Tag gryden fra varmen og afkøl dejen.
Tilsæt æggene, ét ad gangen, og rør grundigt til dejen slår bobler.
Dejen sættes straks på en bageplade med bagepapir, formet som små boller. Du kan evt. bruge en sprøjtepose - så får bollerne også den fine "takkede" form.
Vandbakkelserne bages i ovnen ved 200° i ca. 25 minutter.

Afkøl bollerne og klip hul i siden.
Pisk fløde og vaniliesukker. Fyld syltetøj og flødeskum i bollerne, og servér dem.

Tips:
Du kan også bruge dejen til en kagemand.
Fordel dejen i små boller med omrids som en kagemand. Når dejen er færdigbagt og kølet ned, kan du lægge en hvid glasur på kagemanden, for at holde på slikket, og pynte kagemanden med slik.

Fryseegnet - ca. 3 måneder, uden fyld