Antal: 2 stk.
Ingredienser:
1/4 l mælk
½ pk. gær
½ spsk. sukker
1 tsk. salt
450 g hvedemel
25 g smør eller olie
|
|
Lun mælken og hæld den i en skål. Rør gæren
ud i mælken og tilsæt salt, sukker, mel og smør
eller olie, og ælt dejen til den er smidig og glat.
Tildæk dejen med et klæde og lad den hæve i ca.
20 minutter, hvorefter den deles og formes til 2 brød.
Sæt brødene på en plade med bagepapir og lav 3
skrå snit på tværs af dem. Pensel dem med lidt vand
eller mælk og lad dem efterhæve i ca. 20 minutter.
Bag brødene i 40 minutter ved 220°.