Boller

 

Marias boller
 
 

 

Antal: 8 stk.

Ingredienser:
2 1/2 dl mælk
50 g smør
2 tsk. sukker
1 1/2 tsk. mineralsalt
50 g gær
500 g hvedemel
1 æg
knuste hvedekerner

 

Varm mælken, tag gryden af og smelt smørret i mælken. Tilsæt sukker og salt og lad det køle til det er lunt. Tilsæt æget (gem en lille smule til pensling).
Smulder gæren i mælkeblandingen og rør til gæren er opløst. Ælt melet i lidt efter lidt. Ælt dejen godt sammen og lad den hæve langsomt ved stuepemperatur i ca. 1 time.
Slå dejen ned og del den i 8 stykker. Form stykkerne til boller
Læg dem på en bageplade med bagepapir. Tænd ovnen. Når ovnen er ved at være varm (efter ca. 10-15 minutter) pensles bollerne med lidt æg. Drys knuste hvedekerner over bollerne og bag dem i ovnen på nederste rille ved 210° i ca. 12 min.

Servér bollerne med iskold smør, mens de stadig er lidt lune.

253 kcal pr. 100 g.


Click Here!